Hvad er hyaluronsyre?
Det kan måske lyde lidt skræmmende at nævne syre og hudpleje i samme sætning – men hyaluronsyre er faktisk en naturlig, strukturel komponent i huden og en superingrediens i hudplejeprodukter.
Det er en gel-lignende substans, som delvist er lavet af polysakkarider, der naturligt findes i kroppen, hvor den virker som et bindevæv i huden. Vi producerer mindre hyaluronsyre, som vi bliver ældre, hvilket betyder, at huden hurtigere mister fugt og volumen, hvilket kan danne fine linjer.
Man har opdaget, at hyaluronsyre blandt andet kan bruges til hudpleje, da det er en fantastisk fugtgiver, som kan holde over 1000 gange sin egen vægt i vand.
Produkter med hyaluronsyre
Der findes i dag et utal af produkter med et målrettet hyaluronsyreindhold, som forbedrer hudens struktur og fugtniveau. Hyaluronsyre findes i alt fra hudpleje, så som cremer og serum, til masker, makeup og kosttilskud.
Som du måske kan fornemme, er hyaluronsyre en superingrediens i hudpleje. Bliv klogere på hyaluronsyre og alle dens mange fordele her:
Hyaluronsyrens velkendte egenskaber
Hyaluronsyren har en udfyldende effekt og er en af de mest effektive fugtgivende ingredienser.
Udover hyaluronsyrens evne til at tiltrække og holde på vand er den også naturligt let og kan bruges til næsten alle hudtyper, hvilket gør den yderst universel.
Hyaluronsyre giver fugt
Efterhånden som vi bliver ældre, svinder fugten i huden ind, hvilket påvirker hudens naturlige evne til at virke som en barriere mod stressfaktorer fra det omgivende miljø.
Hyaluronsyre er her en effektiv ingrediens til at tilføre fugt til huden, ligesom det holder øjnene fugtige og leddene smidige.
Effektiv i både stor og lille størrelse
Hyaluronsyre findes i dag i både en stor molekylestørrelse og en lille molekylestørrelse, som hver især har deres fordele.
Det er vigtigt, da huden absorberer dem forskelligt. Den lille trænger dybt ind i huden, hvor den store danner en fin hinde, som har en gavnlig og anti-inflammatorisk effekt.
Hyaluronsyre mod tør hud
Hyaluronsyre er god til alle hudtyper og aldre, da dens grundlæggende egenskaber er at tilføre fugt og elasticitet til huden. Men især hvis du har tendens til tør hud, vil hyaluronsyre kunne bidrage med den ekstra fugt, som huden måske mangler.
Hyaluronsyre og C vitamin
Hyaluronsyre og C-vitamin er et fantastisk makkerpar, som kombineret giver dig det bedste fra begge verdener. Hvor hyaluronsyre tilfører fugt og smidighed, er C-vitamin med til at give huden glød. Desuden kan C-vitamin bidrage til en normal dannelse af kollagen i huden.